Skriftsprog

Vi Maler og skriver navne

Vi Maler og skriver navne

Efter Öjabymodellen arbejder vi med skriftsprog i dagligdagen.

Kort fortalt handler modellen om at børn skal have mulighed for at skrive når de har lyst ud fra tesen: vi siger heller ikke til børn, når de begynder at tale, at de skal holde op!

Det vil sige at når børn naturligt udvikler interesse for bogstaver og tal skal vi voksne fascilitere at de, uden nogle former for pres, altid har mulighed for at skrive og lege med bogstaver og ord.

Børnene har hver deres ordkasse hvor de har deres helt egne ordkort. I starten kan det være; mor og far, navne på søskende, kæledyr mm. Men efterhånden som interessen for ord og skrivning stiger kommer flere ordformer i kassen. Det er helt op til barnet hvilke ord det vil have i sin kasse.

Ordkortene har vi som voksne altid ved hånden når børnene spørger: hvordan skriver man…..?

Vi skriver ikke mere end de beder om, det er på barnets egne præmisser.

I dagligdagen bruger vi skriftsproget meget; ved den daglige samling formiddag og eftermiddag har vi whiteboards og skriver i stikord hvad vi taler om.

Vi har ordkort med ud og kan sætte ordkort med “røver” eller “soldat” på vores mooncars hvis det er det børnene ønsker. Det kan også være at vi skriver de ting vi finder eller ser på tur på ordkort.

At skrive er ikke en aktivitet, det er et tilvalg der opstår når barnet eksempelvis leger. Derfor skal det altid være tilgængelige ordkort – tavler at skrive på.

Vi har udviklet Öjaby modellen lidt da vi som beskrevet hver dag har besøg af læsevejlederen fra skolen, som læser med børnene udfra en bestemt metode.

I efteråret 2013 sendte vi fire ansatte afsted på studiebesøg i Öjaby.

Se mere på http://www.vaxjo.se/ojabyforskola.